Foto udstilling juni 2018

Fotoudstilling, i VV-events bunker
1-2-3 Juni 2018

Udstillingen blev noget af et tilløbsstykke med 369 besøgende. Især var der mange besøgende – unge som ældre – fra lokalområdet, men også fra resten af Danmark samt Belgien og Tyskland. Der var flere børn med deres forældre og vores ældste gæst var 90.

Pludselig kom Ribe Cykelklub kørende for at se udstillingen og Vester Vedsted Ungdomshøjskole kom også forbi. Og en kvinde, der var ude at gå en stille tur med sin hund, blev stoppet af en anden kvinde – som hun overhovedet ikke kendte – der netop havde set udstillingen og beordret ned at se den med samme! Andre kom fordi de havde hørt godt om udstillingen fra tidligere besøgende og flere kom på besøg mere end en gang.

Vi har fået meget positiv feedback på billederne og salget overgik langt vores vildeste fantasier. Vi har fået flere tilbud om at udstille.
Det var været aldeles overvældende og fantastisk, og samspillet med Britta og Ingvardt har været intet mindre end fuldstændig forrygende.  Alt har klappet og uforudsete ting blev løst konstruktivt på stedet. Vi har alle haft en fest i 4 dage.

Fødderne kan ikke nå jorden, vi kan gå på vandet og slet ikke få armene ned. Vi fortsætter med at lave ny fotokunst i Nationalpark Vadehavet!

Med venlig hilsen
Jane Traberg, Mindphoto
og Annette Morsing

Klik på Foto for Større

  

Endnu en WordPress-blog